Female Invest Logo

Handelsbetingelser

1. Generelt

Disse handelsbetingelser finder anvendelse for alle køb foretaget på hjemmesiden www.femaleinvest.dk og vil altid være tilgængelige herfra.

Alle aftaler om køb foretaget på hjemmesiden indgås med:

Female Invest ApS
Bredgade 58, 1.
1260 København K
CVR-nr.: 40372555
hello@femaleinvest.com

2. Introduktion til vores ydelser

Med et medlemskab hos Female Invest ApS får kunden adgang til et onlineunivers med viden, inspiration og sparring om investering, bl.a. via webinarer og artikler. Female Invest ApS påtager sig ikke noget ansvar for kundernes/brugernes brug af de oplysninger, der fremgår af hjemmesiden/platformen. Vi skal hertil understrege, at investeringer, herunder handel med værdipapirer, generelt er forbundet med store risici, og dette udelukkende er kundernes/brugernes eget ansvar. 

Ved oprettelse af medlemskab skal kunden oprette en brugerkonto og i den forbindelse sikre sig, at de angivne oplysninger er korrekte på registreringstidspunktet. Kundens loginoplysninger er personlige og må ikke bruges af andre, medmindre andet er aftalt. Kunden skal opbevare loginoplysningerne sikkert, så andre ikke kan få uberettiget adgang til dem. Kunden er ansvarlig for al brug af sin brugerkonto.

På femaleinvest.dk sælger Female Invest ApS uafhængigt af medlemskab en række produkter, bl.a. merchandise, gavekort og billetter til arrangementer, via en online webshop. 

Vilkårene oplistet herunder gælder som udgangspunkt for alle ydelser leveret af Female Invest ApS, medmindre andet konkret er anført eller særskilt aftalt.

3. Indgåelse af en aftale

Aftalen mellem kunden og Female Invest ApS anses for indgået, når kundens ordre er modtaget på Female Invest ApS’ server. 

Når Female Invest ApS har modtaget kundens ordre, fremsender vi snarest muligt en ordrebekræftelse pr. e-mail med oplysninger om kundens ordrenummer, navn og adresse, betalingsmåde, evt. leveringsadresse samt en oversigt over de bestilte varer. Kundens ordrebekræftelse vil ikke være tilgængelig på hjemmesiden, og kunden opfordres derfor til at gemme den fremsendte ordrebekræftelse. 

4. Betaling og opsigelse

Alle opgivne priser er inkl. moms og angivet i danske kroner (DKK). Den gældende pris er den, som på tidspunktet for bestillingen er angivet på hjemmesiden ud for den pågældende vare. Kurser, webinarer og lignende er alene inkluderet i medlemsprisen, hvis de konkret er angivet som gratis for medlemmer.

Female Invest ApS forbeholder sig ret til at ændre priser på hjemmesiden, som måtte være fejlagtig angivet. Female Invest ApS tager desuden forbehold for prisændringer samt ændringer af gebyrer og/eller andre omkostninger angivet på hjemmesiden til enhver tid.

Der kan benyttes følgende betalingsmidler på hjemmesiden: Dankort/Visa, Mastercard og MobilePay. Alle oplysninger, som afgives i forbindelse med betalingstransaktionen, beskyttes ved hjælp af kryptering.

Ved brug af betalingskort til betaling, hæves beløbet først efter varernes afsendelse, hvis der er tale om en fysisk varer. Vedrører betalingen et løbende medlemskab, hæves beløbet herfor, når medlemmet er oprettet og herefter hver måned forud. Medlemskabet fornyes automatisk, til det opsiges. Kan vi ikke trække pengene fra det angivne betalingsmiddel, lukkes adgangen til medlemssiden. 

Opsigelse af medlemskabet hos Female Invest ApS kan ske ved udgang af betalingsperioden på 1 måned fra seneste betaling. For at opsige sin aftale skal kunden kontakte Female Invest ApS på support@femaleinvest.com eller stoppe abonnementet på medlemssiden ved at logge ind via femaleinvest.dk.

5. Leveringstid og -sted

Female Invest ApS bekræfter og afsender under normale omstændigheder fysiske varer inden for 3-5 hverdage efter ordrebekræftelsens afgivelse. En eventuel længere leveringstid vil fremgå af ordrebekræftelsen. Du vil blive kontaktet, hvis der går mere end 5 hverdage, før din vare kan afsendes fra København. Haster levering af din vare, eller ønsker du levering inden en bestemt dato, kan du angive dette ved bestilling i kommentarfeltet til din bestilling, og vi vil forsøge at efterkomme dit ønske.

Nærmere oplysninger om leveringstid og -sted vil fremgå af ordrebekræftelsen. 

6. Forsendelse i Danmark

Vi sender til pakkeshop med GLS i Danmark. 

7. Tilpasninger og ændringer

Female Invest ApS forbeholder sig retten til at ændre gebyret og andre betingelser for medlemskabet. Ændringen skal meddeles til kunden senest tredive (30) dage, inden ændringen træder i kraft. I tilfælde af sådanne ændringer er kunden berettiget til at opsige abonnementet med virkning fra den dag, hvor ændringen træder i kraft. Hvis kunden ikke opsiger abonnementet, før ændringen træder i kraft, skal det betragtes som accept af ændringen. Ændringer, der er til åbenbar fordel for kunden, gælder med det samme uden opsigelsesret for kunden.

8. Fortrydelsesret

8.1. Medlemskab og billetkøb

Køb af medlemskab er bindende. Female Invest ApS er en digital tjenesteydelse, hvor kunden direkte efter køb har fuld adgang til det fulde indhold. Da kunden kan benytte det digitale læringsindhold direkte efter, at købet er gennemført, er det en betingelse for adgangen til dette, at kunden giver sit udtrykkelige samtykke til at fraskrive sig sin fortrydelsesret ved oprettelse af medlemskabet. Det vil bl.a. også sige, at har man købt 1 års medlemskab, er det bindende, og man kan derfor ikke få refunderet penge, hvis man ønsker at lukke sin profil, inden medlemskabet udløber. Det er dog altid muligt at lukke sit medlemskab, selvom pengene herfor ikke refunderes. 

Køb af billet til et arrangement til en bestemt dato er undtaget retten til fortrydelse, medmindre vi aflyser eller rykker et arrangement. 

8.2. Fysiske varer og gavekort

Kunden har ret til at træde tilbage fra køb af fysiske varer, hvis varen er i samme stand som ved modtagelsen og i original intakt emballage. Ønsker kunden at udøve sin fortrydelsesret, skal kunden meddele dette til Female Invest ApS inden 14 dage efter varens modtagelse. Falder den sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen den følgende hverdag. Kunden har bevisbyrden for, at kunden har udøvet sin fortrydelsesret rettidigt.

For så vidt angår gavekort, har kunden ret til at fortryde købet inden for 14 dage, hvis ikke gavekortet er taget i brug. 

Kunden kan vælge at benytte denne standardfortrydelsesformular, men det er ikke et krav.

Når kunden har meddelt Female Invest ApS, at kunden ønsker at benytte sin fortrydelsesret, skal kunden sende varen til Female Invest ApS, Bredgade 58, 1. 1260 København K, inden for 14 dage. Kunden afholder alle omkostninger i forbindelse med returnering af varen til Female Invest ApS. 

Når kunden har meddelt Female Invest ApS, at kunden ønsker at benytte sin fortrydelsesret, tilbagebetaler Female Invest ApS uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor Female Invest ApS har modtaget meddelelse om kundens beslutning om at fortryde aftalen, alle beløb modtaget fra kunden, herunder leveringsomkostninger. Female Invest ApS tilbagebetaler dog ikke ekstraomkostninger, hvis kunden har valgt en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som Female Invest ApS tilbyder. Kunden afholder selv de direkte omkostninger for tilbagelevering af varen. 

Tilbagebetalingen forudsætter, at varen er modtaget af Female Invest ApS, eller at kunden har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret. 

Female Invest ApS gennemfører tilbagebetalingen på samme betalingsmiddel, som kunden benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre kunden udtrykkeligt har accepteret, at Female Invest ApS kan gennemføre tilbagebetalingen på en anden måde.

Vælger kunden at fortryde delvis, så kun en del af det købte returneres, tilbagebetaler Female Invest ApS uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor Female Invest ApS har modtaget meddelelse om kundens beslutning om at fortryde aftalen delvist, et beløb svarende til det returnerede. Female Invest ApS tilbagebetaler ikke leveringsomkostninger ved delvis fortrydelse.

I det omfang at varens værdi er blevet forringet som følge af anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på, vil et beløb svarende til værdiforringelsen blive fratrukket tilbagebetalingen fra Female Invest ApS.

9. Udløbsdato og ombytning på gavekort

Et gavekort fra Female Invest ApS er et ihændehaverbevis, hvilket betyder, at mister man det, kan det ikke erstattes. Samtidig er det altid den person, som er i besiddelse af gavekortet, der vil kunne indløse det. Man kan sidestille et gavekort med pengesedler og mønter, som heller ikke vil kunne erstattes, hvis de tabes eller mistes. Vi vil dog som altid gerne yde god kundeservice, så hvis der alligevel skulle være problemer med dit gavekort, vil vi venligt bede dig kontakte os. Vi vil herefter undersøge problemet og vende tilbage hurtigst muligt.  

Gavekort købt hos Female Invest udløber 1 år efter udstedelsesdatoen, medmindre andet er oplyst. Udstedelsesdatoen er den dag, der trækkes penge for gavekortet hos modtager.

10. Reklamation – Mangler

Kunden har 2 års reklamationsret på fysiske varer. Kunden kan således ikke påberåbe sig fejl og mangler, der viser sig senere end 2 år efter varens levering. Hvis kunden konstaterer, at der er mangler ved det leverede, skal kunden meddele dette til Female Invest ApS inden rimelig tid efter, at disse mangler blev konstateret. 

Kunden gøres i øvrigt opmærksom på, at købelovens mangelsregler kan finde anvendelse i forhold til de købte varer. 

11. Klagemuligheder

For tvister opstået mellem Female Invest ApS og kunden om kundens køb, kan kunden indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Toldboden 2, 8800 Viborg, tlf. 72405600. Kunden kan finde nærmere oplysninger om betingelser for klage, gebyrer mv. på www.forbrug.dk.

Kunden kan klage til Center for Klageløsninger via www.minsag.forbrug.dk.

For kunder med bopæl i et andet EU-land kan klager om tvister opstået mellem Female Invest ApS og kunden vedr. kundens køb, indgives til Den Europæiske Platform for Onlinetvistbilæggelse,  http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af klage kan kunden oplyse Female Invest ApS e-mailadresse hallo@femaleinvest.dk.

12. Ophavsret

Alle rettigheder til produkter, artikler, webinarer, kurser, events mv. tilhører Female Invest ApS. 

Det er som udgangspunkt forbudt at kopiere eller offentliggøre indhold (f.eks. artikler og webinarer) fra Female Invest ApS, hvis ikke dette sker i overensstemmelse med Female Invest ApS’ anvisning eller med vores samtykke. 

Kommercielt brug af vores varemærke (navn, logo mv.) er ikke tilladt. 

13. Ansvar

Female Invest ApS påtager sig ikke noget ansvar for kundernes/brugernes brug af de oplysninger, der fremgår af hjemmesiden/platformen. Vi skal hertil understrege, at investeringer, herunder handel med værdipapirer, generelt er forbundet med store risici, og dette udelukkende er kundernes/brugernes eget ansvar. Female Invest ApS kan derfor ikke gøres ansvarlig for manglende fortjeneste eller andet tab forbundet med kundens/brugerens anvendelse af viden fra hjemmesiden/portalen.

Female Invest ApS er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende aftaleopfyldelse på grund af force majure. Så længe en force majeure situation foreligger, er Female Invest ApS fritaget for at opfylde sine forpligtelser.

14. Personoplysninger

De oplysninger, som kunden afgiver i forbindelse med sin ordre eller opskrivning til medlemskab, vil blive registreret hos Female Invest ApS, som er dataansvarlig for oplysningerne. Læs mere om vores behandling af personoplysninger og kundens rettigheder i den forbindelse i vores privatlivspolitik her

Disse handelsbetingelser er senest revideret den 31.3.2021